Kølkær og Omegns Borgerforening

Menu Info

Kølkærs Historie

En folketælling fra året 1801 viser, at der i området, hvor Kølkær opstod, kun var 5-6 gårde, alle beliggende ved skel til nabosogne. De vidtstrakte hedearealer tiltrak unge mennesker, som skulle finde sig en levevej, og den møjsommelige opdyrkning til landbrugsjord begyndte. Nybyggerne levede spredt over hele området og der var ikke tale om nogen egentlig bydannelse.

I 1884 skete der noget i området, idet der blev opført en såkaldt stråtækket skole på en åben mark, omtrent der hvor den nuværende skole ligger.

I 1891 blev der i nærheden af skolen bygget en kirke – og omkring disse to samlingspunkter, begyndte de første beboelseshuse at dukke op i begyndelse af 1900-tallet. Der kom for alvor gang i byens udvikling med anlæggelsen af jernbanen fra Vejle til Herning i 1912, og i årene derefter blev der bygget, efter den tids målestok, store og flotte huse, hvor handlende og håndværkere etablerede sig med forretninger i tillid til fremtiden i den spirende stationsby.

I mellemkrigsårene 1919-1939 voksede byen stille og roligt og den næste skelsættende udvikling indtraf med opstarten på brunkulsbrydningen i Søby i slutningen af trediverne. Der kom nu pludselig mange arbejdere til dette område, og selvom der under og efter 2. verdenskrig voksede en selvstændig by op i Søby med ca. 3000 indbyggere, blev de mange tilflyttere et særdeles godt aktiv for Kølkær. Det gav grobund for nye forretninger og håndværksfag. Det gav også mange beboere i Kølkær en ekstra indtægt, idet man kunne udleje værelser og oprette små pensionater til de mange brunkulsarbejdere. Men som bekendt har alting en ende og med brunkulsbrydningens ophør omkring 1970 og en dermed følgende fraflytning fra området, indtraf en begyndende stagnation i udviklingen og en langsom afmatning gjorde sig mærkbar.

Som i alle andre landsbysamfund, måtte man også i Kølkær i perioden fra 1970 til 1990 se den ene forretning efter den anden lukke, de mange håndværkere flytte eller ophøre med deres virksomhed og de fleste offentlige servicefunktioner blive afviklet. Alligevel har byen med udbygningen af moderne faciliteter, især for børn og unge, formået at fastholde sit indbyggertal og dermed stadig være en særdeles velfungerede landsby.